NEDTRYKT..... Eller noget????

Jeg er ramt, jeg har erkendt det, jeg må leve med det..... Og nu må jeg forsøge af finde en vej igennem det.

Jeg har længe tænkt tanken, men har nok bare skubbet det fra mig, håbede på hverdagen aldrig ville indfinde sig, men det gjorde den... Og det gør ondt. Det gør så ondt, at jeg ikke føler jeg kan være til.

Jeg har siden fredag grædt og grædt og grædt.....

I er nok nogle stykker (i ved hvem i er) som længe har tænkt, at mit korthus ville vælte, og i har forsøgt at løfte mit humør... Og tak skal i ha... Desværre er det bare ikke lykkedes.

Jeg må krybe til korset, min læge er indvoldveret, og efter sammebrud på arbejdspladsen, ja så er de nu også indvoldveret.... ØV.... Det var ikke den start jeg havde drømt om, men følelser, dem er vi bare ikke herre over....

Jeg er ikke den hustru jeg gerne vil være, jeg er slet ikke den mor jeg gerne vil være, jeg er generelt bare ikke den glade pige jeg plejer at være.... jeg må være en anden!!!!!

Nu må vi se hvordan jeg så kan få en hverdag til at fungere.....Imorgen må jeg tale med en masse mennesker.....