Men et nyt problem er nu opstået. Og det problem hedder pladsanvisningen. Aldig i hele mit liv har jeg mødt så uempatiske mennesker. Og aldrig er jeg blevet talt så nedladende til, og tænk sig så er det den slags folk som skal tage sig af ens aller vigtigste små personer i ens liv.
Det er nok det mest drænende og uhyggelige jeg nogensinde har været med til, og hvor føler man sig i den grad bare på herrens mark i sådanne situtationer.
Hvis nogen har egen erfaring eller gode råd at gi, så modtages de gerne. Min psyke holder snart ikke til mere af den her slags modgang.
Du løber da også mod en mur af problemer for tiden, Jeg kender sjovt nok også til problemerne med pladsanvisningen. F dagplejer blev langtidsygemeldt efter et halvt år med en del sygedage. så vi skulle ud og finde en ny plads, det kunne vi ikke få, men vi kunne få gæstepladser, som de sagde måske var hun kun syg et halvt år. F var i forvejen påvirket af en ustruktureret dag med mange sygedage, så det ville jeg ikke med til. Jeg sagde at så måtte jeg jo tage en privat dagplejer, derefter fik jeg underlig nok hurtig en plads.
SvarSletJa det er temlig skræmmende at man er nødt til at true sig tingene nogen gange. Jeg har dog idag endelig talt med et mennesker som havde forståelse for min situation. Så nu håber jeg tingene begynder at falde til ro.
SvarSlet