Børn....

Er en guds gave fortælle mine forældre mig tit, og Guderne må vide, at det er de så sandelig også.... Jeg topelsker mine børn over ALT på jorden. Der findes ingen kærlighed større, end den jeg har til mine piger. Den er helt særlig, helt ubeskrivelig og helt og aldeles ubetinget.

Men.... Fornemmede i godt et men.... :-) Lige for tiden, der har vi altså en næsten 3- årig i trodsalderen. Det er sikkert et meget brugt og populært udtryk, men det er godt nok rammende. Det kræver en del ekstra energi og en del mere sigen "nej" og bare en hel del mere af alting. Kender i det?

Her til morgen oplevede jeg dog noget lidt sjovt... Merle sidder på sit lille toilet (vi prøver prøver prøver at komme af med bleen). Og hver gang hun sidder der, så fjerner jeg samtlige toiletruller i hendes omkreds. Men her til morgen var hun hoppet ned af toilettet, fundet en rulle, og hoppet op igen... Og da jeg så kommer ud, ja, der ligger den her fine ruller ÛBER  ALLES.... Det er så hvad det er, ungen griner og fatter IKKE "nej´et" - hun hører det jo hele tiden.

Inden jeg fik set mig om, så havde hun hentet alt toiletpapieret  og smidt det oven på Neel, "Så" siger hun "Nu er lillesøster en prinsesse". Og her var det så jeg ikke ku holde latteren tilbage.

Så selvom klokken var, ja nærmest nat, og jeg var træt og Merle var trodsig, så kom der alligevel en ret sjov stund ud af denne morgen:-)

Her er bare lidt stunder, af de der guds gaver, her fra weekenden:-)