I weekenden var vi i legoland. Det er en tradition vi har, at 'en gang om året, der skal vi gerne der ud. Men hidtil også kun den ene gang. Vi har nu været der 3 år i træk, og oplevelsen bliver kun bedre og bedre. Jeg husker tydeligt hvordan Merle gjorde store øjne, da vi trådte ind i parken første gang, og hvordan hun langsomt men sikkert turde prøve mere og mere, og bare begejstres af hver eneste lille ting hun så..... I år opleves parken på samme måde af Neel, jeg tror det er første gang hun sådan opdagede hvor hun var, og synes det var en meget stor oplevelse.... Hun snakkede meget om hvordan alting kildede i maven og øjnene var store og sugede hver en lille ting til sig.
De små safaribiler kunne man pludselig sende tøserne afsted i UDEN mor og far, det synes jeg var helt vildt mærkeligt.... Er mine piger allerede så store... Og kålormen, som jeg selv mindes som barn, jeg ELSKEDE den, pludselig sidder Merle der og hyler og skriger og griner mens den blå orm drøner rundt og rundt.... Jeg opdager at jeg står med en stor klump i halsen flere gange sådan en dag. Det rører mig helt dybt ind, når jeg ser hvor stor en glæde pigerne har ved sådan en dag. Hvordan vi som familie nyder at tilbringe sådan en dag sammen og hvordan man også selv bliver en lille smule barn igen.
Hvor ser det hyggeligt ud!
SvarSletSom barn er jeg kommet rigtig meget i Legoland, og særligt kålormen var helt fantastisk. ;)
Glæder mig til at have samme oplevelser med Fleur.
Skønne billeder af dine glade piger.
Sikke nogle dejlige billeder af glade, skønne piger! Vi var også i Legoland i vores sommerferie, og det var en fornøjelse uden lige. Vi har nogenlunde jævnaldrende børn, og vi kunne også (pludselig) sende dem af sted i forlystelse uden forældre. De morede sig helt fantastisk. Min den yngste var også fuldstændig optaget af minibyen - især flyene og bådene var et hit. Det er det, der er så fedt ved Legoland - der er så meget for "de helt små" også..
SvarSletKh. Louise
..
SvarSletTine - Det er præcis samme minder jeg også selv har, og hvor er det stort når man pludselig står med sine egne piger og ser hvor meget de nyder.... Og også meget rørende.
SvarSletLouise - Ja er det ikke bare en helt vildt mærkelig fornemmelse, jeg ved godt man som forældre altid er lidt ekstra høne agtige, og at de i institutioner får lov til meget meget mere.... Men alligevel, det er nu lidt vildt sådan bare at sende dem afsted alene.... Det var med stor klump i halsen.... Og meget stolte tøser der hver gang kom ud :-)