En stor pige....

Apropos det med, at tiden flyver. Så er det i den grad noget man også kan se på sine børn.

Merle startede jo i 0. klasse i starten af august, og sikke en forandring. Jeg forstår det slet ikke. Forleden var vi til første skolehjem-samtale. Hallo..... Jeg sidder nu som forældre, til en skolehjem-samtale. Jeg kan faktisk selv huske, at være barn i den slags.

Så sidder man der, med en lille smule pres nede i øjenkrogen, når man hører, at ens "lille" pige, bare er så god en pige. En rigtig dejlige pige, sagde de faktisk. Hun er velfungerende, dygtig, og rigtig god til at lege bredt. Når der opstår for meget tøse fnidder, så rejser hun sig simpelthen op og går. Hvor sejt er det lige. Gid man selv havde den evne, eller i hvert fald havde haft den som teenager.

Her hjemme mærker vi også tydeligt den store forskel. Det er svært at sige med ord, hvad det er der sker, fra ens barn går fra børnehaven til skolen. For det er rigtig mange ting. Det er som om, alt det der var barn.... Bare pludselig forsvinder. Hun higer efter at lære, og forstå. Hun har allerede godt styr på mange bogstaver, eller i hvert fald lyden af dem, og de børneskriver i 'et væk.

Men heldigvis, så har vi jo også Neel, som altså stadig er en lille pige: Hun bliver 4 til januar, og selvom hun bestemt forsøger, at følge i storesøsters spor, så tiltrækkes Merle også af Neels ønske om leg.

Efter pigerne har fået hver deres værelse, så leger de faktisk mere sammen, end nogensinde før, lidt underligt, men dejligt. De leger Perler, de leger klodser, de tegner og det helt store hit, det er modellervoks. Merle har heldigvis ikke, endnu, de store ønsker om legeaftaler. Jeg tror hun føler, at hendes dage er godt fyldt op af indtryk, indlæring og aktiviteter i SFO, så hun nyder, at her hjemme, der er det stadig ok, bare at lege og være......