torsdag den 18. august 2011

Merles outfit til 1. dag i børnehaven

Nu hvor de hersens retrostoffer i den grad har indtaget mit sind, så var jeg virkelig solgt da jeg så denne kjole på nettet. I er jo så mange der er fantastiske til at sy, så jeg må nøjes med at købe mig til herlighederne nu hvor jeg ikke selv kan.

Men da denne kjole tonede frem på min skærm, der var jeg bare helt overbevist om, at det var præcis sådan min lille guldklump skulle se ud på første dag i børnehaven. Hun starter i bhv d. 1/9, så det er lige om lidt. Jeg forstår det faktisk slet ikke, hvor var det lige de her første 3 år blev af, jeg husker hvert sekund fra dagen hvor hun kom til verden, og siden er dagene bare gået slag i slag og tøsen udvikler sig med lynets hast.

Første dag i børnehaven er bare en ret stor dag, både for hende, men sandelig også for os forældre. Så derfor også et fint nyt sæt tøj.

Den smukke cardigan er en hjemmestrik fra olde, kjolen er fra en dygtig sydame på nettet, leggins og bluse er noget vi havde i forvejen.

Dog er den lidt stor kjolen, har lige fået den med posten idag.... Men jeg håber virkelig den kan passe hende. Hun ELSKER kjoler, så jeg er sikker på hun vil hoppe direkte i den når hun kommer hjem idag.


11 kommentarer:

  1. Ih hvor fint! Er bare SÅ vild med det stof. Det får du jo også i sengetøjet og tæppet:-)

    SvarSlet
  2. Ja det er SÅ smukt det stof, kan slet ikke få for meget af det.... Glæder mig temlig meget til dine kreationer...

    PS: Har fået sat gang i en sættekasse:-)

    SvarSlet
  3. Louise jeg tror på at vi har fået 70´er retro´en ind med modermælken. Så undveg vi i et par år og nu....arhmen vi er vel angrebet for altid :)

    Jeg er vild med kjolens farver og snit. Hun blir´ så fin :)

    SvarSlet
  4. Den kjole er altså også super fin, og det stof mums. Det er vildt så store de bliver de små pus.

    SvarSlet
  5. Sikke en VIDUNDERLIG!!!! kjole. Hun bliver skøn skøn på sin første dag i børnehaven.
    Kunne du lokkes til at fortælle hvem/hvor, du har købt kjolen?
    Det er´STORT når de'små' skal starte på et nyt kapitel og hårdt for forældrenes følelser...heldigvis er der mange glæder forbundet med nye trin i livet. Dog fylder vemod, mod det som slutter, altid en stor del og tror at det i bund og grund er helt normalt, men hård :)

    SvarSlet
  6. Det er en stor dag både for hende og jer, og så er det da helt på plads med en ny kjole, kan godt forstå, at du ikke kunne stå for den, den er så flot :o)

    SvarSlet
  7. Sikke en fin kjole, stoffet og feen er fantastisk.

    SvarSlet
  8. Wow, vilken fin outfit! Hon kommer att vara den sötaste. :)

    SvarSlet
  9. Tak alle sammen, synes også selv det her er det absolut skønneste outfit man kunne finde til sådan en speciel dag:-9

    Kjolen er købt på trendsales, søgte vidst bare på retrostof.... Så kom den frem. :-)

    SvarSlet
  10. dejlig kjole til en spændende dag :)
    ja, det er mærkeligt når de små pludselig ikke er sååå små mere... tak for din søde kommentar. min lille havde en go´ første uge i børnehave, det er vidst mere mig som har problemer med at "gi´ ham væk", det var jo første gang han skulle være andre steder i længere tid ad gangen...

    SvarSlet
  11. Christina, det var så lidt, ved jo godt hvor meget sådanne tanker fylder.... For det gør de bare også helt vildt her lige for tiden.

    Ville næsten gerne ønske mig en måned længere frem så jeg vidste hun forhåbentlig er faldet godt til. :-) De er jo ens 'et og alt de kære små.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...