søndag den 31. maj 2015

Du må være glad for dit hjem....


Ude i haven har vi et meget stort syrentræ, det blomstrer lige nu med de smukkeste mørk lilla blomster, og hos naboen blomstrer de hvide, dem kan jeg se fra stuevinduet.... Det er et smukt farvemekka vi omgiver os med. Jeg nyder også at klippe et par grene ind. Duften er fantastisk, og de er så dejligt ukorrekte at se på i vaser..... Jeg elsker dem, og alle de andre smukke blomster og dufte som bare møder 'en udenfor lige nu....

Men indlægget her handler egentlig lidt om noget andet.... Jeg får utrolig mange søde kommentarer på Instagram, jeg forsøger at svare på det meste, men jeg tror i hvert fald jeg læser dem alle...

Igår fik jeg dog en af de kommentarer, som man faktisk burde være ligeglad med, men alligevel, så er det altid dem med en lidt særlig "klang" man bider fast i. " Du må være meget glad for dit hjem, du viser de samme billeder igen og igen"... Stod der.... Jeg valgte egentlig bare at slette den, og håber at vedkommende bare vælger at trykke "unfollow" en anden gang. Men jeg har tænkt lidt over den.

Min blog, min Instagram profil, og alt hvad jeg de seneste 3-4 år har beskæftiget mig med på de sociale medier, det har primært været mit hjem... For JA, jeg ELSKER vores hjem. Jeg elsker vores lille hus på 114 kvm, jeg elsker alle de forandringer vi altid finder på at lave, jeg elsker at sælge ud, bare for at købe noget nyt. Jeg håber og tror også på, at Jer, min kære læsere, egentlig har fundet her ind, fordi jeg altid har beskæftiget mig primært med vores hjem....

En gang imellem sniger der sig også lidt tanker, familie og ferieindlæg ind... Men det handler nok mest om, at det naturligvis også, er en stor del af mig.

Der var en af mine trofaste læsere, som jeg også mødes med en gang imellem, der sagde forleden, at hun synes det var ærligt, at jeg ikke blogger helt så meget mere.... Og jeg ved det godt.... Sandheden har 2 forklaringer, at jeg har fået job (som tankemæssigt stadig fylder meget), og at vi har verdens dummeste og langsomste computer.... Men om ganske kort tid, der får vi endelig en ny.... Så jeg håber og beder til, at det om nogle måneder, ikke længere vil tage mig næsten 3 timer at lave et indlæg.....

Flere har også efterspurgt, en hel gennemgang af, hvordan vi egentlig bor lige nu... Og I har fuldstændig ret, det er meget længe siden, at jeg har vist fotos hele vejen rundt...

Jeg har hørt en vejrfugl synge om, at der kommer masser af sol og varme over lille Danmark i næste uge, så der tænker jeg, at jeg vil tage en lille rundtur med kameraet, og lave en helt frisk boligreportage....

Men for Jer som godt vil se lidt tilbage, så kan man jo lure lidt i denne måneds Boligmagasin, der er vores lille ydmyge hytte nemlig på forsiden.... :-)

Et lidt rodet indlæg, som stak af i både øst og vest... Men Hey, det er 3 timer siden jeg startede, så nu trykker jeg altså udgiv og går i seng....  :-)





7 kommentarer:

  1. Ih, Louise. Godt at se et blogindlæg fra dig. Jeg nyder at følge dig her -og især på IG. Jeg bliver så glad når jeg ser billederne, der er meget smukt og jeg bliver ofte inspireret. Spisebordét jeg sidder ved netop nu kan nok godt forvente en ny kulør -netop inspireret af dig.
    Og ja, du har så ret. Kan man ikke lide det der deles på IG, jamen så lad være at følge med.
    Jeg ville ikke undvære det fine glimt fra dit hjem.
    Kh Jonna

    SvarSlet
  2. Jeg tænker mest hvorfor man (din følger) har behov for at skrive sådan en kommentar - som du selv skriver, kan man jo bare lade være med at følge dig, hvis det er så generende. Jeg følger f.eks. ikke nogle der ligger 3 selfies på om dagen, men det er der jo andre der synes er fantastis,k og så er det da heldigvis frivilligt hvem man vil følge:-)
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  3. Ja, det manglede da også bare! Hvor må det da være trist "IKKE at være glad for sit hjem"?! :-/

    Og vi er jo lige præcis nogle, der følger dig, fordi vi synes, det er spændende at se de forandringer, som Jeres hjem gennemgår ;-) Og i stedet for at være træls kan man da lige præcis bare unfollow, hvis man ikke kan blive andet end stram i betrækket over, at du har postet et nyt billede!

    Hvis der er noget, dine billeder IKKE er, så er det da, at de er ens! Aldrig har jeg set et hjem gennemgå så store forandringer (og forskellige stilskift) og så ofte (hatten af for, at du har energien til det) ;-) Ja - du poster da fra tid til anden billeder fra de samme rum (uh, hvilken gru - ENDNU et billede fra stuen, thi hi) eller samme vinkler (sådan er det, når man er glad for sit hus og ikke køber nyt hus hele tiden) - men billeder af de samme ting, kan man vist næppe klandre dig for, da der altid er motiver af noget nyt, spændende og anderledes, du har fundet på ;-)

    Jeg har fulgt dig næsten siden starten i sommeren 2011 - og er du vimmer, der er sket meget siden da :-D Jeg har nævnt det før; jeg er jo en af dem, der ikke er på IG, så jeg ELSKER, når der er nyt her på bloggen - så glæder mig, til I får ny computer ;-)

    Sommerhilsener,
    Maja

    Conner✩s Nest...♥

    SvarSlet
  4. Jeg ville sådan set også være SUPER glad for mit hjem, hvis jeg boede lige så lyst, indbydende og legende som I. :-) Så bare vær stolt over det. Et eller andet sted må du have trykket på et ømt punkt, lige som kommentaren synes at have trykket på et ømt punkt hos dig - det er der ingen grund til. I har et smukt hjem, og jaaaaa, flere billeder fra Jeres hjem til inspiration. :-D Eeeeelsker billeder - og da jeg ikke har en smartphone og dermed ikke kan komme på Instagram, så er bloggen mit eneste sted for inspiration.

    Kender godt det med en computer, som nærmest skal have starthjælp fra håndsving og startkabler, osv... Hahaha. Det kan være pænt frustrerende (for en til tider utålmodig sjæl som jeg).

    SvarSlet
  5. Skønne billeder af DIT hjem😊
    Hvor er plakaten på det øverste billede, med blomster, fra?

    SvarSlet
  6. Jeg elsker ALTID billeder fra dit hjem :)

    SvarSlet
  7. Tusind tak for Jeres søde kommentarer... Jeg bliver SÅ glad når jeg også ser ldit kommentarer her inde... Jeg kan se trafikken stadig er fin, men der er langt imellem kommentarerne.... Det glæder mig I stadig hænger ved, og jeg vil se frem til at arbejde med den nye pc, således jeg også kan bidrage lidt oftere med mine sædvandlig påfund og boligomrokeringer....

    Fedt I finder inspiration her inde, det er jo lige præcis også derfor jeg selv fandt ind til blogverdenen i sin tid...

    Plakaten er fra Ida Lærke, du kan finde den på hendes egen website.

    Rigtig dejlig dag

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...